Kulturrejseholdet er en lille virksomhed, som leverer løsninger til museer, teatre, biblioteker, slotte, kirker og andre kulturinstitutioner. Vi arbejder med alle former for kulturel formidling og kommunikation. Som kulturens rejsehold rejser vi rundt i landet til store og små kulturinstitutioner og hjælper projekter med at komme fra A til B – eller Å.

Vores mål er at styrke dansk kulturliv ved at gøre det mere tilgængeligt og synligt. Målet er Poul på 71, der efter et besøg på museum bliver forundret over sin egen historie; Det er Helle på 43, der glæder sig over de ting hun har lært på et foredrag på biblioteket; Det er Vitus på 8 år, der fandt ud af, at der skete spændende ting for ham på teatret; Det er Gitte og Søren på 37, der fandt ud af, at det lokale kulturmiljø bød på mange alternativer til biografen som lørdagsunderholdning for børnene, og at de ikke kun var for eliten og de historieinteresserede.

Vi ved, at guldet er derude på kulturinstitutionerne. Og vi tror på, at interessen for kulturarven findes i alle danskere. Sommetider er der bare tale om to togvogne, der er blevet skilt ad ved et sporskifte og har mistet kontakten med hinanden. Kulturrejseholdets vision er at koble vognene sammen igen og få dem af sted på samme spor.

Tilbage på samme spor

Scroll to top